El trabajo que vamos a presentar a continuación examina algunos aspectos de lasinterferencias del catalán en el castellano de hablantes bilingües. El objetivo de nuestro estudio consiste en analizar la interferencia en un sector específico de la población universitaria que se declara bilingüe y que ha sido escolarizada en ambas lenguas. Se trata de estudiantes de la Universidad Pompeu Fabra, en Barcelona (España), de primer y segundo curso de la licenciatura de Traducción e Interpretación, cuya producción lingüística vamos a analizar. En el presente trabajo nos vamos a centrar en el análisis de determinadas unidades sintácticodiscursivas,el sistema de deícticos, que presentan un comportamiento peculiar en los hablantesbilingües.

La variedad bilingüe del español hablado en Cataluña caracterizada por interferencias y convergencias con el catalán. El objetivo principal que queremos acometer, es mejorar la descripción de la variedad bilingüe del español en Cataluña, basándonos en otros varios trabajos sobre este tema. Dentro de lo que es la variedad bilingüe del español, investigamos un grupo de hablantes aún más restringido, los que usan principalmente el catalán en sus diferentes ámbitos de vida, es decir, los que tienen el catalán como lengua principal frente al español.

Fokus på korrelationer mellem brugen af 'ceceo', dens sociale status og holdningerne til den. Det er primært et fonetisk-morfologisk aspekt, der adskiller andalusisk fra standard spansk, men også leksikalske og semantiske forhold spiller en rolle. Opmærksomheden rettes her mod de fonetiske forhold, med den hensigt at redegøre for baggrunden for ét bestemt fonetisk fænomen, det såkaldte 'ceceo'.

Alberto Fujimoris gerninger gennem sin ti år lange regeringstid søges på ingen vis legitimeret i denne opgave, men der søges omvendt nogle svar på, hvorfor borgerne i et på daværende tidspunkt tolv år gammelt demokrati kunne acceptere forfatningsstridige handlinger. Hvad der søges belyst i denne opgave, er således hvilke faktorer der i 1990 bragte outsideren Alberto Fujimori præsidentposten i Peru, hvorledes han to år efter uden de store nationale folkelige protester kunne gennemføre et autogolpe, men otte år senere i 2000 efter netop at have vundet sit tredje præsidentvalg mætte flygte til Japan.

Udgangspunktet for denne opgave er paradokset mellem en demokratisk kontekst og anvendelsen af en radikal strategi. Endvidere antages det, at der fra 1995 sker en ændring i (Bevægelsen for Jordløse Landarbejdere) MSTs strategi, således at det er fra dette tidspunkt, at organisationen i stigende omfang anvender en direkte og mere konventionel form for interaktion med det politiske system. Spørgsmålene som søges besvaret lyder således: - Hvorfor anvender MST stadig en radikal strategi givet mulighederne for, og anvendelsen af, demo-kratisk forhandling? - Hvorfor anses bevægelsen, på trods af den radikale strategi, som en legitim aktør af såvel nationale politiske partier som internationale organisationer?