Omhandler Spanien og den høje grad af regionalisme, der præger landet. Hvordan kan denne regionalisme forklares? Desuden afprøves en række teorier vedr. regionalisme, stats- og nationsdannelse. Sidst præsenteres en analyse af regionerne i Frankrig som perspektivering af situationen i Spanien.

Udgangspunktet for denne opgave er paradokset mellem en demokratisk kontekst og anvendelsen af en radikal strategi. Endvidere antages det, at der fra 1995 sker en ændring i (Bevægelsen for Jordløse Landarbejdere) MSTs strategi, således at det er fra dette tidspunkt, at organisationen i stigende omfang anvender en direkte og mere konventionel form for interaktion med det politiske system. Spørgsmålene som søges besvaret lyder således: - Hvorfor anvender MST stadig en radikal strategi givet mulighederne for, og anvendelsen af, demo-kratisk forhandling? - Hvorfor anses bevægelsen, på trods af den radikale strategi, som en legitim aktør af såvel nationale politiske partier som internationale organisationer?

Alberto Fujimoris gerninger gennem sin ti år lange regeringstid søges på ingen vis legitimeret i denne opgave, men der søges omvendt nogle svar på, hvorfor borgerne i et på daværende tidspunkt tolv år gammelt demokrati kunne acceptere forfatningsstridige handlinger. Hvad der søges belyst i denne opgave, er således hvilke faktorer der i 1990 bragte outsideren Alberto Fujimori præsidentposten i Peru, hvorledes han to år efter uden de store nationale folkelige protester kunne gennemføre et autogolpe, men otte år senere i 2000 efter netop at have vundet sit tredje præsidentvalg mætte flygte til Japan.

Denne opgave handler om inkaer og Inkariget, som ud over at være en af de bedst kendte sydamerikanske kulturer, også fremstår som en af de mest velorganiserede på sin tid, bl.a. i kraft af sin samfundsstruktur og magtfordeling. Hvad var således grundene til, at inkariget kunne ekspandere så vidt og voldsomt, som det gjorde, og endvidere, hvilke faktorer gjorde, at et par hundrede spanske conquistadores med Francisco Pizarro i spidsen var i stand til at indtage et så stort og etableret samfund som inkariget?

Fokus på korrelationer mellem brugen af 'ceceo', dens sociale status og holdningerne til den. Det er primært et fonetisk-morfologisk aspekt, der adskiller andalusisk fra standard spansk, men også leksikalske og semantiske forhold spiller en rolle. Opmærksomheden rettes her mod de fonetiske forhold, med den hensigt at redegøre for baggrunden for ét bestemt fonetisk fænomen, det såkaldte 'ceceo'.