De sociale bevægelser i Latinamerika er hovedsageligt blevet forsøgt analyseret ud fra New Social Movement-tilgangen. Men er denne overhovedet anvendelig?

I denne bacheloropgave søges der undersøgt hvilke midler det catalanske socialistparti, PSC, vil bruge for at forstærke og forbedre Cataloniens muligheder for selvbestemmelse ud fra dets valgprogram op til det catalanske valg i november 2003, og på denne måde give en definition af, hvilken form for nationalisme opererer med. Det vil blive set på bestemte punkter, der har relevans for de to teorier, der er valgt at arbejde ud fra. Den første teori er af Michael Keating og behandler hvilke muligheder mindretalsnationaliteter i vore dage har for at sikre sig selv mere selvbestemmelse, magt, etc. Den anden teori, af Will Kymlicka, behandler det moralske aspekt af problematikken, når en national minoritet bliver en regional majoritet. Det specifikke fokus i denne opgave vil således være den spanske selvstyrende region, Catalonien. Catalonien har, ligesom Baskerlandet og Galicien, sit eget sprog, catalansk, og dermed et af sine stærkeste argumenter for at være mere end blot en almindelig region i det spanske rige og derudover en delvis selvstændig historie. Desuden har det catalanske ønske om selvstændighed levet i den catalanske befolkning siden 1800-tallet.

Speciale. Med udgangspunkt i den Systemisk Funktionelle Lingvistik (SFL) defineres de leksikogrammatiske ressourcer i den interpersonelle, den eksperientielle og den logiske metafunktion på sætningsniveau for spansk med det formål at muliggøre en leksikogrammatisk analyse af spanske sætninger og sætningskomplekser.

Denne opgave koncentrerer sig om Baskerlandet og Katalonien, idet man her gennem tiden har oplevet de største konflikter i forhold til den spanske stat, ligesom det er de to regionale sprog, der differentierer sig mest fra spansk. Den sproglige situation i Spanien er for disse to regioners vedkommende nært forbundet med historiske, sociale og kulturelle faktorer, og disse faktorer er nødvendige at tage hensyn til, hvis man vil søge at forstå; udviklingen af den nationalisme, vi kender i dag i henholdsvis Baskerlandet og Katalonien. At nationalismen ikke har udspillet sig ens i de to områder kan blandt andet forklares ud fra de værdier, der bærer den fælles identitetsfølelse, der har eksisteret blandt indbyggerne i regionerne, samt deres forhold til immigranter fra andre dele af Spanien. Hermed spiller aspekter som identitet og kerneværdier en vigtig rolle.

I tiden før, under og efter Spaniens diktatur. Den sprogpolitik som føres i Catalonien og Baskerlandet er udslaget af en mangeårig konflikt mellem disse to regioner og den spanske regeringsmagt. Denne konflikt har ikke kun været politisk, men i særdeleshed også sproglig. Catalansk og baskisk er de sprog, som adskiller sig mest fra spansk og hvis sprogpolitik og sprogplanlægning har medført de største konflikter på det sprogpolitiske område igennem Spaniens historie.